Gå til indhold

Point-of-care måling af eosinofile i blod til at forudsige hvæsende anfald hos førskolebørn 

Post hoc-analyser af kliniske forsøg viser, at antallet af eosinofile kan forudsige fremtidige hvæsende anfald hos førskolebørn. Denne artikel undersøger, om point-of-care  eosinofiltestning er gennemførlig hos førskolebørn med hvæsende vejrtrækning, og hvordan de eosinofile relaterer sig til symptomer, lungefunktion og risikoen for fremtidige anfald.

73 børn i alderen 1–5 år, som blev behandlet på en specialiseret pædiatrisk lungemedicinsk klinik med diagnosen recidiverende hvæsende vejrtrækning, indgik i analysen. Hvert barn fik udført en kapillærblodprøve i fingeren til brug af HemoCue® WBC DIFF-systemet for at opnå et totalt leukocyttal med differentialtælling, herunder eosinofile. Point-of-care-resultaterne blev valideret mod laboratorieanalyserede venøse blodprøver hos børn, hvor testen blev udført af kliniske årsager.

Resultaterne viser, at  patientnær måling af eosinofile ved kapillærprøvetagning  var gennemførlig og acceptabel for både børn og deres forældre under et rutinebesøg i klinikken. Foreløbige resultater tyder på, at forhøjet eosinofile i kombination med en lav symptomscore kan forudsige et hvæsende anfald inden for tre måneder – dog var eosinofilmålingen alene ikke tilstrækkeligt til at forudsige anfald hos det enkelte barn, da dette kræver yderligere validering i et større studie.

Studiet validerede desuden nøjagtigheden af Point-of-care-testresultaterne mod laboratorieanalyserede venøse prøver og fandt en høj grad af overensstemmelse mellem de to målemetoder med en intraklassekorrelationskoefficient (ICC) på 0,978. Bland–Altman-analysen viste ligeledes meget god overensstemmelse mellem de to tests.

Vigtigste pointer:

Point-of-care test af eosinofile foretaget med en kapillærblodprøve hos børn i alderen 1–5 år med recidiverende hvæsende vejrtrækning var gennemførlig og acceptabel i et tertiært klinisk miljø. HemoCue® WBC DIFF-systemet viste høj overensstemmelse med laboratorieanalyserede venøse prøver, hvilket understøtter kvaliteten af point-of-care-måling af eosinofile.

Studiet indikerer, at point-of-care testning af eosinofile både er praktisk hos små børn og viser høj overensstemmelse med laboratorieresultater. Det skaber samtidig mulighed for at positionere HemoCue® WBC DIFF-systemet som en point-of-care-løsning, der leverer hurtige eosinofilresultater og understøtter den samlede kliniske vurdering.

Læs den fulde publikation her:
Point-of-Care Blood Eosinophils to Predict Preschool Wheeze Attacks.

Referencer:
Hillson K, Fontanella S, Almeida H, Pavlou B, Lajunen K, Irving S, Testa I, Bingham Y, Oritz KM, Lacbay S, Hay S, Gore M, Scotney E, Paraskakis E, Sonnappa S, Fleming L, Bush A, Saglani S.
Allergy. April 2025;80(4):1038–1046.


Bemærk venligst, at publikationerne er omfattet af ophavsretsregler. Det betyder, at forlaget sammen med national lovgivning fastlægger, hvordan en videnskabelig publikation må lagres, udskrives og distribueres. Publikationerne må udelukkende anvendes til informationsformål og ikke til markedsføringsformål eller uopfordrede aktiviteter.


Relaterede historier