Gå til indhold
One mature man at home witting worried at the table with stress and depression Concept of life problems and worried people. Adult man looking for solutions at home. Sadness and loneliness condition

WeMind Psykiatrisk Klinik i Nacka, Sverige

WeMind er en svensk udbyder af psykiatrisk behandling, grundlagt i 2006. I de seneste år er WeMind vokset til at blive den største private udbyder inden for psykiatri med klinikker i Stockholm, Göteborg og Skåne-regionen. I Nacka findes en specialiseret klinik for voksne patienter med behov for psykiatrisk vurdering, udredning og behandling.

Valeria Grevsten, overlæge i teamet for psykotiske lidelser hos WeMind i Nacka, har været ansat i virksomheden siden 2013. Med det overordnede ansvar for behandlingsplaner af psykotiske lidelser i det sydøstlige Stockholm (herunder klinikker i Nacka, Värmdö, Tyresö, Haninge og Nynäshamn) tog Dr. Grevsten initiativ til implementeringen af HemoCue® WBC DIFFsystemet.

Hvorfor valgte klinikken HemoCue® WBC DIFF systemet?

Dr. Grevsten hørte om HemoCue® WBC DIFF systemet fra en kollega og så store fordele ved at have et point-of-care-system til måling af hvide blodlegemer og neutrofile. Patienter i behandling med clozapin er underlagt regelmæssige obligatoriske blodprøver af hvide blodlegemer, herunder neutrofile. Før muligheden for point-of-care målinger skulle blodprøverne foretages af laboratoriet, enten ved at patienten mødte op på laboratoriet eller ved indsendelse af venøse prøver. Resultaterne var tilgængelige i patientjournalen nogle timer senere, hvorefter lægerne kunne beslutte, om clozapinbehandlingen kunne påbegyndes eller seponeres/fortsættes.

Hvornår anvendes HemoCue® WBC DIFF systemet?

Klinikken i Nacka har lidt over 300 patienter med skizofreni, hvoraf 43 (14 %) aktuelt er i behandling med clozapin. Da 25–30 % af alle patienter med skizofreni er behandlingsresistente og dermed kandidater til clozapinbehandling, afspejler det aktuelle niveau af clozapinordinationer i Nacka en udbredt underanvendelse.

Denne underanvendelse ses også i andre dele af Stockholm samt nationalt og internationalt, og obligatoriske svar på blodprøver er identificeret som en af hovedårsagerne.

Valeria Grevsten
Overlæge i teamet for psykotiske lidelser hos WeMind i Nacka

“Et vigtigt aspekt er muligheden for at handle med det samme, hvis resultaterne er unormale, uden forsinkelsen ved at skulle vente på svar fra laboratoriet.”

Hvad er fordelene ved at bruge HemoCue® WBC DIFF systemet?

Siden HemoCue® WBC DIFF systemet blev implementeret i praksis, har Dr. Grevsten følt sig mere tryg ved at ordinere clozapin. Ifølge hendes erfaring følger flere patienter nu den forenklede proces omkring monitorering af blodprøver. Det forbedrede workflow med resultater på blot 5 minutter muliggør hurtigere beslutningstagning omkring clozapinbehandling.

Et vigtigt aspekt er muligheden for at handle med det samme, hvis resultaterne er unormale, uden forsinkelsen ved at skulle vente på svar fra laboratoriet. Da mange patienter har nåleskræk, er muligheden for at anvende kapillær prøvetagning, som kan opleves som mindre invasiv, meget værdsat.

Ved at fjerne situationer, der kan opleves som overvældende for patienterne – såsom at skulle nå aftaler på laboratoriet eller vente på resultater – føler mange patienter sig mindre stressede.

Derudover skaber det et trygt miljø for patienten, når testen udføres af en behandler, som patienten kender.

Læs mere om HemoCue® WBC DIFF systemet

HemoCue® WBC DIFF systemet tilbyder den unikke fordel ved total leukocyttælling (WBC) med en 5-parts differentialtælling på få minutter, hvilket muliggør hurtigere behandling og samtidig sparer værdifuld tid og omkostninger gennem et mere strømlinet workflow.

Gå til produktsiden for at få mere at vide

Relaterede historier

Female nurse smiling at elderly female patient

Aarhus Akutteam

Aarhus’ akutte sundhedsteam består af 18 specialuddannede sygeplejersker, som i samarbejde med sundhedsfaglige fra Aarhus Universitetshospital, hjemmeplejen og praktiserende læger kan træde til i akutte situationer i patienternes hjem. Inden for få timer kan akutteamet igangsætte pleje, observere og påbegynde behandling – døgnet rundt.